I Ching | Forvandlingernes Bog

I Ching

Forvandlingernes Bog (I Ching), er et værk, der bør omgås med den allerstørste ærbødighed, idet det formodes at indholde summen af Østens visdom og moral. I Ching fortæller herom i 64 hexagrammer, som du kan konsultere og få vejledning omkring – ja faktisk hvad som helst.

Den østlige filosofi, som hele værket er et sammensurrium af, er centreret omkring Yin og Yang. Altså princippet med de to modsatte kræfter, som praktisk taget alle østlige begreber og tankegange, har som deres fundament. Yin og Yang-princippet finder man i kinesisk kultur inden for så forskellige områder som skrivning af kinesiske tegn, militærteori, traditionel kinesisk medicin – og mange andre steder.

Det grundlæggende i I Chings verdenssyn er, at verden opfattes som værende i bevægelse – i stadig forvandling. Det, der betinger denne stadige bevægelse, er, at verden ses som et samspil mellem de to modsatte principper Yin og Yang.

Disse står ikke i et kampforhold til hinanden. Yin og Yang repræsenterer ikke det godes kamp mod det onde men derimod den spænding, der gør universet dynamisk og bevægende. Det ses f.eks. i et af de modsætningsforhold, der hører hjemme i I Ching-traditionen, nemlig forholdet mellem vand og ild.

Selv om ild og vand er modsætninger i den forstand, at vandet kan slukke ilden, og ilden få vandet til at tørre væk, ses forholdet mellem ild og vand som noget skabende – som noget der betinger og tillader livet. Det er vandet, der som regn væder frøet om foråret, og det er ilden, der som solens varme, får frøet til at spire og vokse.

Den etik og opfattelse af rette handlemåder i forskellige situationer, der tilskyndes igennem I Ching, er præget af værkets oprindelse i taoisme, konfutisme og østlig tankegang. At være opmærksom på hvilken form for handling, I Ching tilskynder og anser som “den rette måde”, er vigtig, da I Ching i høj grad er en handlingsvejleder, der søger at hjælpe mennesket med at handle ret i livets forskellige situationer. I Ching er en etik eller en visdomsbog, hvor spådommene søger at understøtte handlinger, der opfattes som idéelle eller ønskværdige.

Det grundlæggende element i I Ching er de 64 hexagrammer. Der er ialt 64 mulige kombinationer af seks streger, der enten kan være en brudt eller ubrudt linie – d.v.s. den enkelte linie repræsenterer enten Yin eller Yang.

Der findes flere forskellige måder at konstruere hexagrammer på og bestemme, hvilke linier, der er stabile og hvilke, der er ustabile. En gammel teknik er at kaste lod med tre mønter, hvorved visse kombinationer af “plat” og “krone” repræsenterer hhv. stabile og ustabile Yin- og Yang linjer. For at konstruere et hexagram efter denne teknik vil man da “slå” en streg af gangen.

Når man på en af de traditionelle måder har konstrueret et af de 64 hexagrammer, har man i selve bogen I Ching forskellige  hjælpemidler til rådighed.

Den første kommer til udtryk i selve hexagrammets form, der kan inddeles i to trigrammer – to sæt af tre streger. Hvert af disse trigrammer – der altså tilsammen udgør hexagrammet – symboliserer en kvalitet og til hexagrammet i sin helhed er knyttet et såkaldt billede og en dom. Slutteligt er der kommentarer til de enkelte linier. Kommentarerne forholder sig blandt andet til, om linierne er stabile eller ustabile. Afhængigt af det ene eller det andet gives der da et råd.

Den, der skal fortolke I Ching, har dermed flere forskellige elementer til at hjælpe sig – både det enkelte hexagrams form samt dets skygge-hexagram, de domme og billeder, bogen knytter til de enkelte hexagrammer samt de relevante tolkninger til hexagrammets enkelte linier. Det er gennem den intuitive tolkning af disse elementer, som I Ching stiller til rådighed, at mennesker iflg. I Ching kan lære at handle ret i livets situationer.

I Ching er kraftig inspireret af taoismen. Denne indtager det grundsynspunkt at jo mindre mennesket griber ind i tingenes naturlige udfoldelse, des bedre. Ethvert styre er af det onde. Taoismens grundholdning er at søge balance og harmoni med universet og “den mindste modstands vej”, “at flyde med strømmen”.

Den samme grundholdning finder vi i I Ching. Her anføres på mange forskellige måder, at den enkelte står sig bedst ved at følge med strømmen og undgå de episoder, de veje, de mennesker etc. hvorfra der fornemmes modstand, dårlig energi.

Det er holdningen i I Ching, at mennesket bør følge harmonisk med i den strøm af begivenheder, der skabes af samspillet mellem Yin og Yang. Man mener, at mennesket dermed kommer til at stå på de livgivende, gode energiers side og nyde godt af den fremdrift, lykke, velværd, sundhed etc. som disse energier fører med sig.

Dette synspunkt deles af mange forskellige begreber, der har deres oprindelse i østen. Eksempelvis går Feng Shui ud på det samme. Ved at rydde op i sit hjem og indrette det således at de såkaldte fem elementer er i balance med hinanden, vil man automatisk tiltrække de gode energier, subsidiært beskytte sig mod de dårlige.

Eftersom I Ching som nævnt er influeret af taoismen er det skønnet relevant kort at kigge lidt nærmere på hvad begrebet egentlig dækker over samt lidt mere uddybe hvad der menes med Den mindste modstands vej. Du kan få stor glæde og nytte ud af at kende lidt hertil. Både i forhold til tolkning af I Ching men også generelt.

Taoismen har som mål at give mennesket dets oprindelige naturlige sind tilbage. Taoismen vil genoprette ligevægten, balancen og harmonien i menneskets inderste.

Taoismen antager at civilisationen ødelægger mennesket, idet den nedbryder menneskets oprindelige sand natur. Ifølge taoisme bør alle love afskaffes, så mennesket kan blive en lov for sig selv. Al stræben efter viden skaber vigtigmageri og åndeligt hovmod. Derfor bør al kundskab udryddes og al indlæring erstattes af aflæring. Mennesket må finde tilbage til barnesindet, det uspolerede og eftergivende, lever i uskyldighed, umiddelbarhed og uvidenhed.

Den bedste hersker reagere usynligt gennem taos kraft. Jo mere man overflødiggøre sig selv, jo bedre. Ens tilstedeværelse må ikke mærkes for alt skal gå sin naturlige gang i samfundet. Al indgriben, planlægning og styring er af det onde. Heraf følger at al regeringsvæsen, politi, militær, politik m.v. opfattes som et brud på det naturlige.

Indenfor den tidlige opfattelse af taoisme betød tao den måde hvorpå man etablerede forbindelse mellem himmel og jord. Den kongelige vej (Wang Tao) skulle efterligne den himmelske vej (T’ien Tao). Herskeren skulle altså styre riget, som det var himmelens mening. De jordiske og himmelske elementer i mennesket skak korrespondere med hinanden så at harmonien kan få lov at råde.

Dette blev i Konfucianisme gjort til en hel moralfilosofi, hvor der var bestemte regler for opførsel. Men netop ved at blive gjort til regler og sædvane fjernede man sig fra taoismen, hvis kendetegn fremfor alt er det naturlige, det spontane.

En fundamental forskel mellem øst og vest ligger i opfattelsen af “personligheden”. I Vesten er bevidstheden en individuel affære, noget personligt. I Østen er bevidstheden af universel karakter, ja faktisk er det selve eksistensens urvæsen.

Mennesket er i sin oprindelse født guddommeligt og et med universet, mens i Vesten er mennesket uendeligt lille, separeret og løsrevet fra universet. Østen er således introvert dvs. bevidsthedens orientering er vendt indad mod en selv, mens Vestens er ekstrovert, hvor bevidsthedens orientering er vendt udad, væk fra sig selv.

Det som Østen kalder bevidsthed, har meget mere at gøre med det som vi kalder for det ubevidste, end med det som vi forstår med bevidsthed. Vi kan vanskeligt forestille os en bevidsthed uden et “Jeg”. For hvis Jeg’et ikke er der, er der ingen til at være bevidst om noget. Jeg’et er derfor uundværligt for al erkendelse.

I Østen har man ikke spor besvær med at forestille sig en bevidsthed uden et Jeg. Bevidstheden opfattes således som mere omfattende end jeg’et med evne til at transcendere Jeg’et og i de højeste erkendelsesformer i Østen forsvinder Jeg’et helt og aldeles.

Instinktivt har østerlændingen set efter lighed snarere end efter forskel, alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Østens logik er således mere en både og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller. For en vesterlænding kan den østlige tankegang nogle gange være svær at gennemskue, da den i højere grad er baseret på intuition fremfor systematisk lineær tænkning.

Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Den foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber, realisering af selvet gennem udslettelse af Jeg’et, frem for realisering af Selvet gennem udføjelse af personligheden.

I Vesten har vi altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt.

I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.

Hver for sig rummer de to tænkemåder styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder.

I den østlige opfattelse er det enkelte menneske underlagt sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet – modsat et vestligt billede af mennesket som et individ, der selv er ansvarligt for sin skæbne. Den indbyggede konflikt, der ligger i at skulle underordne sig samfundets fællesskab og samtidig eksistere som individ er mesterligt beskrevet i filmen; De syv samuraier.

Filmen viser mesterligt hvorledes man i Østen opfatter sig selv som en del af et fællesskab og hvorledes alle relationer ud fra en østlig tankegang menes at indgå i og påvirker hinanden. Samfundet ses som et system, familien som et subsystem – forældre og børn er hvert et subsystem herunder etc.

Hvis man derfor prøver at forstå den østlige opfattelse af fællesskab bliver man hurtig lidt forvirret idet der er så mange forskellige grupper, det enkelte menneske opfatter sig som medlem af. Og hver af disse grupper har forskellige normer, skrevne som uskrevne, for hvordan man skal opføre sig.

Østerlændinge opfatter tillige sig selv som en del af et fællesskab, der har såvel historiske som fremtidsmæssige perspektiver. Man er således meget overbevist om at ens forfædres handlinger og indstilling til livet har påvirket det liv, man selv har fået. Ikke kun økonomisk set, men tillige også ens anseelse, ens værdighed i samfundet, ens lykke og helbred. Heraf følger naturligt at man i høj grad ære og respektere ens forfædre, samt føler sig ansvarlig for hvorledes det vil gå de kommende generationer.

I Ching tager i sine råd og vejledning udgangspunkt i det enkelte menneske og inddrager i sin analyse, der nære landskab og det større landskab – forstået både helt bogstaveligt som landskabet, men også som “landskabet” i form af familie, venner, naboer, arbejdskollegaer etc. I det hele taget søges inddraget alle de påvirkninger, du er udsat fra ved at være en del af en større helhed, universet i sin yderste konsekvens.

Centralt i det hele står forestillingen om at du bedst opnår lykke hvis du vælger “den mindste modstands vej”.

Dette synspunkt deles af mange forskellige begreber, der har deres oprindelse i østen. Denne ide udtrykkes i de forskellige begreber på forskellig måde, men basalt set går det hele ud på at du for at opnå lykke, velstand, kærlighed, frugtbarhed etc. bør følge din inderste intuition, der gerne vil fortælle dig hvad der er rigtig og hvad der er forkert for dig.

Oftest udtrykt som at du i dit liv bør gå efter at tiltrække de gode energier, subsidiært beskytte dig mod de dårlige.

Spørg I Ching Om kærlighed	Spørg I Ching Om business
Kærlighed Hexagrammer	Business Hexagrammer