Trigram | I Chings fundament

De gamle kinesiske spådomsmænd yndede at spå ved at brænde nogle knogler og baserede deres forudsigelser på hvad de revnede (splintrerede) knogler synes at forestille. Andre spåmetoder var at varme et skildpaddeskjold op og studerer de revner, der herved fremkommer.

Idet spådomskunsten tog udgangspunkt i Yin-Yang, symboliserede en brudt linie den kvindelige, negative og passive kraft Yin samt svaret “Nej”, mens en ubrudt linie symboliserede den mandlige, positive og aktive kraft Yang, samt svaret “Ja”.

Begrænsningen til disse to svar var snart utilstrækkelig og man fandt derfor på at lave nogle tegn, der hver indholdt to linier, hvorved svarmulighederne blev fordoblet til fire. Senere blev endnu en linie tilføjet og der kunne nu dannes otte forskellige muligheder.

Disse blev benævnt trigrammer og til hver af disse blev knyttet forskellige karakteristika. Denne udvikling fra fire til otte muligheder, tilskrives en person vi ikke ved så meget om; Fu Hsi (eller Pao Hsi), der levede omkring år 2800 f.Kr.

Først haves Yang (en udelt linje) og Yin (en brudt linje). Ved at kombinere disse to tegn fik man fire svarmuligheder og ved igen at kombinere disse fire tegn fik man otte svarmuligheder – trigrammerne. Ved at kombinere de otte trigrammer kom man op på 64 svarmuligheder – hexagrammerne.

De otte trigrammer hedder på kinesisk BaGua og er således otte figurer med tre linjer i hver, deraf navnet trigrammer. Hver linje er enten yin eller yang.

Hvert trigram har et symbolsk navn, der fungerer som en slags overskrift over de otte kategorier, alting ifølge I Ching og kinesisk astrologi kan inddeles i. Idet alting kan rubriceres i en af de otte kategorier, kommer alting til at kunne relateres til hinanden i et omfattende korrelationssystem – hvorved de otte trigrammer kommer til at indgå i et system, med en ret omfattende rækkevidde.

Trigrammer er dog ikke blot en klassifikation af tingene; de forklarer også den sekvens forvandlingerne skrider frem efter. Hvert af de otte trigrammer er en retning, et billede, en tilstand etc. I Kina bliver disse trigrammer betragtet som symboler, der repræsenterer alle mulige kosmiske og menneskelige situationer.

Via trigrammer inddeler I Ching  alting i otte kategorier. Fx Kroppen: Hoved, mave, fødder, lår, ører, øjne, hænder og mund. Og Familien: Far, mor, ældste søn, ældste datter, mellemste søn, mellemste datter, yngste søn og yngste datter.

For at forstå betydningen af de enkelte trigrammers tilknytning til fx en familierolle skal du tænke over hvad denne rolle indebære. Måske ikke så meget i nutidens familiemønster, men i det familiemønster, der eksisterede da i Ching blev skrevet.

Faderen er den som traditionelt hersker over et hjem. Første eller ældste søn, er den som indledte en ny generation og sørgede for forældrene og forfædrene. Anden eller mellemste søn, modig og dristig, som må tage chancer, forlade hjemmet eller etablere et nyt foretagende. Tredje eller yngste søn, familiens grænse og afslutning.

Ligeledes med døtrene. Her anses den førstfødte datter for også at være den som først bliver bortgiftet og præsiderer i det nye hjem. Anden eller midterste datter, har traditionelt rollen som moden, støttende og afhængig. Mens tredie eller yngste datter, som oftest er sorgløs, lunefuld og magisk.

Verdenshjørnerne og de fire mellemliggende punkter sydøst, nordvest etc. er også korreleret til trigrammerne, ja kort sagt kan alting klassificeres i forhold til de otte trigrammer.

Men trigrammerne beskriver ikke blot en klassifikation af tingene; de forklarer også den sekvens forvandlingerne skrider frem efter. Der er to måder at placerer de otte trigrammerne i forhold til hinanden.

Den tidligere
himmelske rækkefølge
Before Heaven | Xiantiantu

I denne opstilling er trigrammerne og de enkelte kræfter i fuldendt balance. Modsætningerne er placeret overfor hinanden (Yin-Yang). Himmel er placeret overfor jord, ild overfor torden etc. Det er en stillestående opstilling. De enkelte kræfter holder hinanden i skak. Dette er godt til at illustrer energiernes mønstre, men ikke hvordan de virker og bevæger sig.

Den senere
himmelske rækkefølge
After Heaven | Houtiantu

I denne opstilling er trigrammerne og de enkelte kræfter opstillet efter den måde hvorpå de følger efter hinanden. Måden hvorpå de agere med hinanden og skaber en tilbagevendende cyklus.

Eksempelvis så har trigrammet K’an, elementet vand, egenskaben farlig og udtrykker således det afgrundsdybde, vanskeligheder. Vi er her midt i vinteren og det er mørkt.

Dette trigram følges af trigrammet Kên, elementet bjerg, egenskaben hvilende, der udtrykker den sene vinters stilhed og bjergets ro. Vi er her på tærsklen til foråret, trigrammet Zhen, hvor alt i naturen begynder at spire. Diagrammet beskriver årets gang (med uret) startende med Zhen i øst.

I løbet af et kalenderår følger trigrammerne hinanden i denne sekvens og ‘regerer’ over 45 dage hver, hvilket resulterer i et 360-dages år. At alle ting konstant befinder sig i en forvandlingsprocess til noget andet er den fundamentale tankegang i I Ching.

“Når solen drager afsted, så kommer månen. Når månen drager afsted, så kommer solen. Sol og måne giver plads til hinanden, og lyset opstår heraf. Når vinteren drager afsted, så kommer sommeren. Når sommeren drager afsted, så kommer vinteren.

Denne vekselvirkning mellem universets og naturens modpoler, beskrives ofte v.h.a. begreberne yin og yang. På samme måde som yin og yang er aspekter af helheden, er de otte trigrammer aspekter af yin og yang. Og på samme måde som alting kan klassificeres og ordnes ifølge yin og yang, kan alting ordnes efter trigrammerne.

Det vigtigste at forstå om trigrammer er at de via deres tilknytning til alverdens kategorier som fx. familien, kompasretninger, farver, Kuatal, de fem elementer, de tolv dyretegn, årstider, tidspunkt, etc. –  kommer til at indgå i et system, med omfattende rækkevidde.

Idet alting kan rubriceres i en af de otte kategorier, kommer alting til at kunne relateres til hinanden i et omfattende korrelationssystem.

Oprindelse af Den tidligere himmelske rækkefølge af de otte trigrammer, tilskrives Fu Hsi, Fuxi (伏羲), der sammen med sin søster Nüwa krediteres for opfindelse af jagt, fiskeri, madlavning og det kinesiske skriftsprog. 

Legenden fortæller at Fu Hsi, så en hest på hvis ryg der var  prikker arrangeret efter et mønster, der kaldes Ho-tu. I kinesisk filosofi siger man at når man forstår meningen med dette mønstre forstår man universets struktur.

Oprindelse af Den senere himmelske rækkefølge af de otte trigrammer, tilskrives kineseren Yu Hsia der år 2205 f.v.t. så en skildpadde dukke op af floden Lo og på skildpaddens skjold stod anført ni tal i et gitternet. De ni tal var anbragt på en sådan måde at resultatet, når man adderede tallene horisontalt, vertikalt eller diagonalt, altid fik 15. Dette blev kendt som det magiske Lo Shu kvadrat og er det mønster, som ligger til grund for Den senere himmelske rækkefølge.

Hver af de 64 hexagrammer har et navn og en betydning man kan slå op i bogen I Ching. Til hvert hexagram knytter sig to tekster: Én som kommenterer hexagrammet, og én som kommenterer, de enkelte linier i hexagrammet. Endvidere er fortolkning baseret på betydning af de trigrammer, som hexagrammet er dannet af.

Som eksempel kan tages hexagram nr. 12, benævnt P’i, der er dannet af trigrammerne Ch’ien , det rent mandlige, og K’un, det rent kvindelige.

Da det stærke bæres af det svage (Ch’ien er øverst) betyder dette stagnation eller stilstand på grund af ondsindede mennesker. Kommentarerne tilføjer: De himmelske og jordiske kræfter står ikke i forbindelse med hinanden og alt er forvirrende og uorden.

Hvis de to trigrammer byttes om får vi hexagrammet T’ai, hvor det kvindelige hviler på det mandlige.

Her siger teksten: Fred, harmoni, himmel og jord forenes, lykke, held. Mellem disse to yderligheder er trigrammerne sammenføjet i varierende grader af harmoni eller splid.

Beskrivelsen fra I Ching af det første trigram: “En drage, en kreativ åndemagt, der lever i vandene og himmelen, en dynamisk formskifter. Kreativ magt og styrke til at vare ved i tid”. Beskrivelsen omhandler hvad der er tilknyttet trigrammet af egenskaber.

Den, der skal fortolke I Ching, har således flere forskellige elementer til at hjælpe sig – fortolkningen af de to trigrammer som hexagrammet er dannet fra, de domme og billeder  Forvandlingernes bog knytter til hexagrammet, tolkning af hexagrammets linjer samt det enkelte hexagrams form og dets skygge-hexagram,

Det er gennem den intuitive tolkning af disse elementer, som I Ching stiller til rådighed, at mennesker iflg. I Ching kan lære at handle ret i livets situationer.

Ch’ien Himmel Nordvest Tidlig vinter Det kreative “the Creative”	Tui Sø Vest Efterår Glæde “the Joyous”
Li Ild Syd Midsommer Omfavnelse “the Clinging”	Chên Torden Øst Forår Vækkende “the Arousing”
Sun Vind, Træ Sydøst Mid forår Den blide “the Gentle”	K’an Vand Nord Vinter Afgrunden “the Abysmal”
Kên Bjerg Nordøst Mid vinter Ubevægelig “Keeping Still”	K’un Jord Sydvest Sommer Modtagende “the Receptive”

Dette er dog nemmere sagt end gjort! I Ching menes at rumme flere århundredes østlig visdom, komprimeret ned i 64 hexagrammer, hvorfor det selvsagt ikke lader sig gøre, hurtigt og nemt at opnå en dybere forståelse for værket og de svar, som det gerne vil give dig.

Lad os kigge lidt nærmere på hvad det egentlig er vi får at vide om hexagrammet Ch’ien / Det skabende, det kreative.

Overordnet får vi faktisk en hel lille livshistorie. Vi starter i nederste linie med den uprøvede, endnu ikke modne mand (eller kvinde) og følger op igennem hexagrammet denne udvikling hen imod at blive en stor mand.

Vi starter fra nederste linie og bevæger os op imod himlen (Tao). Der tales om at den kreative energi når den er i nederste linie er skjult, altså indre, men at du efterhånden som du nærmer dig himlen, altså går op igennem hexagrammet, møder lys, der får de spirende frø til at vokse.

Undervejs lurer forskellige farer. Han (eller hun) kan eksempelvis blive vildledt når masserne begynder at få øjnene op for talenterne og således komme til at gå efter det ydre – rigdom, berømmelse etc. – eller vælge at fortsætte med sine studier som den ensomme professor i sit laboratorium.

Det er væsentligt at være opmærksom på at hexagrammet ikke anviser nogle af vejene som den eneste rigtige.

Man kunne umiddelbart godt forestille sig at der var noget med at det er det rigtigste at vende kræfterne indad og koncentrere sig om at blive vis. Men dette siger, eller afviser hexagrammet meget tydeligt ved gentagne gange at benytte udtrykket “Gå uden skam”. Altså når du er truffet en beslutning, så er den rigtig for dig og du har intet at skamme dig over.

Når personen i fortællingen så er kommet op i de højere grader og har fået en stor stilling, magt, indflydelse og lignende advarer hexagrammet om ikke at flyve højere end vingerne kan bære. Man kan sige at det på denne måde afslutter hvor det startede, nemlig med en formaning om at du skal passe på ikke at kaste dig ud i noget du ikke kan magte.

Undertiden ses I Ching simplificeret og forenklet. Svaret fra  hexagram Ch’ien, kan forklares som:

Tilstedeværelse af inspiration, energi og vilje. Foretagsomhed samles om det bydende nødvendige. Du betragtes som leder/rådgiver og kan øve indflydelse. Vid hvornår der ikke bør handles. Du bliver midtpunkt for personlige kontakter, der appellerer til dit lederskab. Kommende succes.

Her søges at tage essensen af hexagrammet og give dig svaret. Hvilket kan være fint, men ønskes dybere forståelse af I Ching og de svar som værket søger at give dig, skal du være opmærksom på brugen af associationer og metaforer.

I Homers Illiaden, fortæller han om den skønne Helene, som er udgangspunktet for hele krigen om Troja. Men ingen steder skriver Homer noget som helst om Helenes højde, hårfarve, øjenfarve eller i det hele taget nogle som helst karakteristika for Helena – Homer nøjes ganske simpelt med at skrive at hun er den skønneste af de skønneste.

Og lader det derved være op til læseren selv at danne sig en mening om hvordan han/hun synes at den skønneste af de skønneste ser ud. På samme måde fungerer I Ching. Svarene er netop kryptiske og fulde af associationer og metaforer for at den enkelte som konsulterer I Ching skal finde sit eget individuelle svar.

For derfor at få det bedst mulige ud af I Ching er det væsentligt at “kende sig selv”. At være opmærksom på at vi mennesker ser verden igennem hvert vores sæt af briller. Vi ser og hører og læser det vi selv ønsker. Vi ser det, vi ønsker at se.

En måde hvorpå du kan få forståelse for de otte trigrammer og herigennem hexagrammerne, I Ching, er ved at kigge på de otte Livsområder. Via BāGuàen findes hvilke dele af ens bolig, der repræsentere de forskellige områder af ens liv og herefter fremme man de enkelte områder ved at lave de råd som BāGuàen tilskriver.

Her er vi således på vej ind i bolig indretningskunsten Feng Shui, hvilket dog kun er en udfordring for vesterlændinge, der har travlt med at systematisere og opdele alting.

En østerlænding har ikke behov for at adskille I Ching fra Feng Shui, og ser i øvrigt heller ikke større fornuft i at gøre dette.  Ifølge østerlandsk tænkning er der ikke megen visdom i at  løsrive og praktisere alting som selvstændige discipliner med trin for trin anvisninger.

Alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, og derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Alting ses i sammenhæng og ingenting kan eksistere alene, da alting indgår i, og anses som forudsætninger for hinanden.

Rigdom & Fremgang Livsområde 1	Anerkendelse & Berømmelse Livsområde 2
Kærlighed & Parforhold Livsområde 3	Helbred & Familie Livsområde 4
Børn & Kreativitet Livsområde 5	Visdom & Selvudvikling Livsområde 6
Karriere & Job Livsområde 7	Venner & rejser Livsområde 8

Østerlændinge opfatter tiden som større og mindre cyklusser, der gentages. Alting vender tilbage til sit udgangspunkt og man føler sig forbundet med denne dynamik. Faktisk så meget at den individuelle personlighed og opfattelsen af et ”jeg” smelter sammen med det, at være en del af en større sammenhæng.

Idet man føler sig som del af større sammenhænge i tid og rum har man også langsigtede interesser. Overordnet må alle gøre deres til at der til stadighed hersker stabilitet og harmoni i universet. Man føler sig forpligtet til at få det bedst mulige ud af sit nuværende liv, men har også en meget stor interesse i at der på længere sigt skabes mest mulig fremgang, velfærd og harmoni.

Den etik som hersker i Østen kommer fra at det østerlandske menneske definere sig selv, sin skæbne og lykke, ud fra de fællesskaber man indgår i – og denne opfattelse er bygget på ældgamle traditioner, men så sandelig også på et samfundssystem, der rent konkret virkeliggøre fordelene ved at følge og ære fællesskabet frem for ens egne individuelle interesser. Ideen om fællesskabet gør at en østerlænding instinktivt ser efter lighed snarere end efter forskel.

Dette er på mange måder modsat det menneskesyn, der florerer i vesten. Her opfattes det enkelte menneske, løsrevet, selvstændig og, alene selv, ansvarlig for sin skæbne og lykke.

Østens logik er “både-og” mens Vestens logik er “enten-eller”. Disse fundamentale forskelle er væsentlige at have for øje når I Ching konsulters og der søges efter råd i hexagrammerne.

Insisteres på at vestliggøre I Ching, at trække grænser mellem det der opfattes som forskellige discipliner, at vælge det ene fra i forhold til det andet, at kategorisere alting i hver deres kasser….ja, så bruger man I Ching på en anderledes måde end værket var tiltænkt!

Spørg I Ching Om kærlighed

Spørg I Ching Om business

I CHING
Book of changes