Kinesisk Astrologi
Når vi begynder at forstå logikken og fordelene bagved den østerlandske tankegang, begynder vi også at forstå hvorfor det spiller så stor en rolle for en østerlænding at kende til sit kinesiske dyretegn. Dette er et naturligt pejlemærke i en verden, hvor man definerer sig selv ud fra de relationer man indgår i – mere end man definere sig selv som et løsrevet individ.
For en kineser er astrologien således ikke en selvstændig disciplin der kan praktiseres efter forgodtbefindende. For en kineser er astrologien ikke en hobbyaktivitet, men en integreret del af den kinesiske dagligdag hvor alt er underlagt målet at skabe optimal harmoni mellem yin og yang.
Hvilket i øvrigt ikke er målet i sig selv. Tilstanden hvor der er balance og harmoni mellem yin & yang er ikke målet i sig selv, men den position, der potentielt vil medfører størst fremgang, lykke, velstand og held, for såvel det enkelte individ, gruppen, landsbyen, samfundet, nationen og verden som helhed.
Da denne optimale harmonitilstand antages at være af flygtig karakter kan den vanskeligt forudsiges, endsige bevidst og målrettet opnås og fastholdes. Og derved bliver tankesættet om konstant at søge hen imod den optimale harmonitilstand, til en måde at leve på, mere end det bliver til noget man separat beskæftiger sig med.
I den folkelige udgave af kinesisk astrologi forholder man sig i langt overvejende grad til ideen om at jo mere afbalanceret de fem elementer er i forhold til hinanden, jo større grad af harmoni, Yin-Yang, hersker der, og desto større grad af gunstig skæbne har det enkelte menneske.
Den almindelige kineser kender til sit kinesiske dyretegn på samme måde som vi i Vesten kender til vores stjernetegn – og man kender til hvilken vægtfordeling af de fem elementer man er tilknyttet igennem sit fødselstidspunkt. Og det er sådan set det – andre aspekter af den omfattende kinesiske astrologi interesserer man sig sjældent for.
Ud fra et østerlandsk synspunkt er alting klassificeret efter de fem elementer og da disse indgår i samspil, der enten er støttende, drænende eller destruktivt, kan man ud fra at kende til de fem elementer, analyserer hvad der vil virke fremmende for ens egen lykke, velfærd og på et mere overordnet niveau analyserer sig frem til hvordan der kan skabes balance i en større gruppe, en by, et samfund mv.
Når de fem elementer er i balance og harmoni vil de bringe det enkelte menneske fremgang og held. Budskabet er måske simpelt, men det er meget effektivt og tager du det til dig, vil du opnå stor velfærd, lykke og harmoni.
De tolv kinesiske dyretegn er meget populære i Østen. Hver person besidder ifølge kinesisk astrologi kvaliteter og egenskaber, som er kendetegnede for det dyr, der repræsenter deres fødselsår.
Kineserne har stor respekt for de tolv dyretegn og derfor har mange af dem deres eget årsdyr repræsenteret i form af små figurer i deres hjem, ligesom det er meget populært at have smykker, nøgleringe etc. med sit årsdyr. Dyrkelsen af årsdyrene sker for at fremhæve deres medfødte egenskaber og personligheder. Årsdyr menes også at bringe meget held, lykke og rigdom til deres ejermand. Poetisk omtaler kineserne deres årsdyr, som ”dyret i mit hjerte”.
Der findes forskellige kinesiske myter om hvorledes de tolv dyr, hver blev tilknyttet et år. En af disse fortæller at Buddha indkaldte hele dyreriget for at afgøre, hvordan verdens orden kunne genetableres. Kun tolv dyr dukkede op og for at belønne dyrene for deres loyalitet, opkaldte Buddha et år efter hvert af dyrene.
Men faktisk var det først i det ottende århundrede at de tolv dyr kom på banen. Før dette havde de kinesiske astrologer brugt benævnelsen de tolv jordiske grene. I et forsøg på at udbrede den kinesiske astrologi til et bredere publikum fik de kinesiske astrologer den udmærkede idé, at erstatte de tolv grene med navne på dyr.
Ideen fængede og brugen af disse tolv dyrenavne bredte sig hurtigt gennem Asien. Man valgte dyrene alt efter, hvor godt de karakteriserede de tolv år. Århundreders observation havde eksempelvis vist, at det femte år i cyklussen som regel var kendetegnet ved særligt voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Af denne grund blev dragen – symbol ikke kun på regn og oversvømmelser, men også på uberegnelig lykke med tab og gevinst – valgt som det femte års dyr.
På samme måde som vi ud fra vestlig astrologi er tildelt en generel personkarakteristik ud fra vores stjernetegn er vi ud fra kinesisk astrologi tildelt en generel personkarakteristik ud fra hvilket dyretegn vi er tilknyttet.
Denne kan nuanceres ved at se nærmere på hvilket af de fem elementer, der er knyttet til det år man er født i. Der findes således en Vand-hund!, en Træ-hund, en Metal-hund, en Jord-hund og en IId-hund – tilsvarende for de andre dyretegn.
Nogle af de tolv dyretegn kommer bedre ud af det med hinanden end andre. Rotten og Dragen menes at være et overordentligt lykkeligt par, mens Rotten og Hesten altid vil ligge i slagsmål. Der er ikke kun tale om bedste partnermatch, altså hvem du vil være bedst tjent med at have som kæreste. De harmoniske relationer – eller mangel på samme! – menes også at gælde dit samspil med dine arbejdskollegaer mv.
I Østen er man af den opfattelse, at alle mennesker er en del af mange forskellige sammenhænge, og det er igennem disse mangfoldige forbindelser, at man i høj grad definerer sig selv. Det enkelte menneske er underlagt talrige sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet – og det er igennem opfyldelse af disse forpligtelser, at det enkelte menneskes velbefindende blomstrer.
Disse fællesskaber har såvel historiske som fremtidsmæssige perspektiver. Man tror på at ens forfædres handlinger og indstilling til livet har påvirket det liv, man selv har fået. Ikke kun økonomisk set, men tillige også ens anseelse, værdighed i samfundet, lykke og helbred.
Heraf følger naturligt, at man i høj grad ærer og respekterer sine forfædre, samt føler sig ansvarlig for, hvorledes det vil gå de kommende generationer.
En anden vigtig forskel mellem det østerlandske og den vesterlandske verdenssyn er at de bygger på hver deres etik – opfattelsen af hvad, der er den rette handlemåde og således retningslinjerne for passende og upassende adfærd.
Hvor alting i Østen således ses som del af hinanden, vil vi i Vesten gerne systematisere og kategorisere alting. Den vesterlandske tankegang ynder at skille begreber fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem det menneskelige og det guddommelige, mellem subjekt og objekt.
I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.
Vores vestlige tankemåde, fører os uvilkårligt i retning af kassetænkning og opfattelsen af, at man kan blive ekspert på et område, hvis man besidder tilstrækkelig megen viden om emnet.
Dette er ikke helt opfattelsen i østen. Her viser man ganske vist respekt overfor dem, der besidder stor indsigt indenfor et område – men på samme måde som at Sokrates rendte rundt og sagde, at det eneste han vidste med sikkerhed, var at han ikke vidste noget med sikkerhed! – så er man i Østen meget opmærksomme på, at der er stor forskel mellem viden og visdom.
Ifølge østerlandsk tænkning har vi vesterlændinge ikke megen visdom, når vi søger at løsrive og praktisere spirituelle emner som selvstændige discipliner med trin for trin anvisninger.
De grænsedragninger vi laver i Vesten, når vi eksempelvis siger, at Feng Shui er en indretningsfilosofi, eller at Ayurveda er et helbredssystem, ser østerlændinge, kun som en del af sandheden. ”Feng Shui” er ”Ayurveda” kunne en østerlænding finde på at sige, og så står vi vesterlændinge lige så forvirrede, som når vi spørger om vej i Thailand, og de peger i alle retninger og siger ”Same, same, but different”.
For en østerlænding er alting en del af en sammenhæng. Alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, og derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Alting ses i sammenhæng og ingenting kan eksistere alene, da alting indgår i, og anses som forudsætninger for hinanden.
Dette illustreres symbolsk i Yin-Yang, hvor hver af de to figurer har noget af sin modsætning i sig. I centrum af begge figurers cirkelform er en lille cirkel, som illustration af at enhver tanke, handlemåde m.v. indeholder en lille del af sin modsætning. I det gode ligger også lidt af det onde, i mørket ligger også lidt af lyset, i det mandlige ligger også lidt af det kvindelige etc.
Østerlændinge opfatter tiden som større og mindre cyklusser, der gentages. Alting vender tilbage til sit udgangspunkt og man føler sig forbundet med denne dynamik. Faktisk så meget at den individuelle personlighed og opfattelsen af et ”jeg” smelter sammen med det, at være en del af en større sammenhæng.
Vil vi forstå den etik og verdensopfattelse som hersker i Østen er det nødvendigt at vi forstår at deres samfund grundlæggende set er opbygget temmelig anderledes end efter den vestlige model. Det østerlandske menneske definere sig selv, sin skæbne og lykke, ud fra de fællesskaber man indgår i – og denne opfattelse er bygget på ældgamle traditioner, men så sandelig også på et samfundssystem, der rent konkret virkeliggøre fordelene ved at følge og ære fællesskabet frem for ens egne individuelle interesser.
Dette er på mange måder modsat det menneskesyn, der florerer i vesten. Her opfattes det enkelte menneske, løsrevet, selvstændig og, alene selv, ansvarlig for sin skæbne og lykke. Ideen om fællesskabet gør at en østerlænding instinktivt ser efter lighed snarere end efter forskel.
Østens logik er således mere en både-og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller holdning. Det er af samme årsag, man ofte benævner Østens logik som feminin. Denne tankemåde kan være svær at gennemskue!, da den foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber.
Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Hver for sig rummer den vestlige og den østlige tankegang styrker og svagheder.
Den største svaghed opstår dog, hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder. Den kulturelle kontekst, hvori disse tankesæt er opstået, er vidt forskellig, og de lader sig ikke uden videre, hverken sammenligne, eller benyttes uden forståelse herfor.
Oversigt |
Find Dyr |
Partner |